Kender du det, at man virkelig studser over andre mennesker, og undrer sig over deres reaktionsmønster? F.eks. typen, der altid taler om sig selv… jeg kender sådan en person. Lad os kalde bare hende Susan. Susan stjæler ustandseligt samtaler ved at bryde ind og sige: “Jeg kender en, som…”. Eller: “Jeg var også engang ude for…”.
Jeg anser mig selv for at være en god lytter. Jeg lægger en ære i at lytte når en person fortæller. Alt andet er uhøfligt. Jeg bliver bare PISSED OFF når jeg bliver afbrudt i noget, jeg gerne vil fortælle. Især når det sker konsekvent af den samme person. Er det ikke almindelig høflig mere at lytte til andre mennesker? Og give plads og tid til at der bliver fortalt færdigt? Jeg har tit været ude for at begynde på at fortælle noget, hvorefter Susan kommer rendende, bryder ind og fortæller om noget lignende, hun har været ude for. Og så er min historie pludselig slut. Jeg er SÅ træt af det! Måske er jeg for flink. Måske skulle jeg holde mere fast på, og kræve at fortælle, min historie. Men der kommer det flinke ind igen.
Jeg er vist bare ikke født med rundsave på albuerne… nogle gange kunne jeg godt bruge dem.
Nyeste kommentarer