Riverdance i Forum

I går var jeg i Forum og se Riverdance. En gammel drøm som endelig blev opfyldt. Jeg har elsket Riverdance siden jeg opdagede dem i 95-96. Fra den allerførste gang har det, som intet andet, kunnet give mig gåsehud! Smuk musik og smuk dans forenet i et fantastisk show. Sådan var det i starten i 1994, og sådan er det stadig, næsten 16 år senere.

Mange tror, at Riverdance er selve dansen. At de danser “Riverdance” ligesom man kan danse ballet. Det er ikke korrekt. Riverdance er selve showet, og showet består faktisk af flere forskellige danse i de forskellige numre. Irsk stepdans går igen i mange af numrene, men et nummer består udelukkende af flamengo dans og et andet er en danseudfordring mellem irsk stepdans og amerikansk stepdans.

Showet blev oprindeligt koreograferet af Jean Butler og Michael Flatley. Han forlod dog efter kun et par år Riverdance truppen, og dannede derefter sit eget show, Lord of the Dance, som også blev meget succesfuldt. Men det står stadig lidt i skyggen af Riverdance som en slags “kopi” af det originale. Michael Flatley blev afløst af den fantastiske Colin Dunne, som dannede par med Jean Butler i et par år i showet. De to står for mig som de ÆGTE Riverdance dansere.

Og så er der musikken. Fantastiske kompositioner med et internationalt islæt. Der er selvfølgelig en hovedvægt på det irske, men der indgå også både spanske, arabiske og amerikanske toner i showet, akkompagneret af dans fra samme kontinent. Musikken er skrevet af komponisten Bill Whelan. Violin og trommer er gennemgående, men harmonika, saxofon og mange andre instrumenter indgår også i smuk symfoni.

Showet i går var så kulminationen på, for mit vedkommende, 16 års fascination. At se det live er bare så meget bedre end at se det på ens tv. Det første, jeg lagde mærke til, var to mænd, der klatrede ca. 30 meter op af tynde rebstiger for at sidde bagved projektører på et tyndt, hængende stilads. Puha… jeg havde hellere stillet mig op på scenen og forsøgt at danse irsk stepdans fremfor at klatre derop. Lyset blev dæmpet, og showet startede, som sædvanlig, med nummeret “Reel Around the Sun”. Og de næste par timer strøg afsted. Pludselig var det hele ovre. Man sad fuldstændig mættet med ømme hænder af at klappe.

Hvis jeg endelig skal komme med lidt kritik, så blev jeg lidt skuffet af, at der var lidt playback med i musikken. Der var 4 personer i orkesteret, og de gjorde det fantastisk, men det var tydeligt, at visse instrumenter var på playback. F.eks. var der ingen bassist, på trods af en ret gennemgående bas. Men dem, der har set showet fra Radio City Music Hall i New York husker måske også det store, flotte orkester, der var til stede dér. De ville have fyldt en stor del af scenen i Forum blot med okesteret.

Apropos scenen… jeg blev også lidt overrasket over, hvor lille scenen i Forum egentlig var. Forums scene er egentlig en ret stor scene, men jeg begår nok den fejl at sammenligne igen med showet i Radio City Music Hall, som til sammenligning har en gigantisk scene. I Forum var der 20 dansere alt i alt, hvor der i Radio City Music Hall var 32, så der er selvfølgelig en forskel.

Men alt i alt var det en helt igennem fantastisk oplevelse. Det var umuligt at sidde stille, og ens hænder var godt ømme bagefter af at klappe. Desværre er dette deres sidste “farvel-turné”, så det er tvivlsomt om de kommer tilbage. Netop derfor ville jeg også gå igennem ild og vand for at se dem.