Da jeg startede min blog skrev jeg egentlig mest for min egen skyld. Det gør jeg i øvrigt stadig. Men efter lidt over 100 indlæg, og efter at jeg fornemmer at nogle faste læsere er kommet til, så får det mig til at tænke over, hvem min blog egentlig henvender sig til. Jeg ville gerne have, at min blog henvender sig til kvinder, for det er kvinder, jeg identificerer mig med. Men jeg er samtidig godt klar over, at meget af det, jeg skriver om, ikke appellerer bredt. Den appellerer nok i bund og grund mest til transvestitter og transseksuelle, og det er jeg egentlig ked af. Jeg identificerer mig ikke med hverken transvestitter eller transseksuelle… jeg identificerer mig med kvinder… vel vidende at de fleste nok vil sætte mig i en af de to førstnævnte båse.Der er også mange, der har spurgt, om jeg ikke har lyst til at snakke med nogle “ligesindede”… og med det menes der sikkert en forening. Det har jeg ikke brug for.
I min lille verden identificerer jeg mig med biologiske kvinder. Jeg føler mig som en kvinde indvendigt, men er klar over, at jeg ikke ser sådan ud udvendigt. Jeg har ikke brug for gang på gang at blive mindet om, at det indre ikke følger det ydre. Derfor lever jeg bedst i min egen lille forestilling om, at jeg ikke er sådan. Men derimod at jeg bare er en kvinde i en mandekrop, som har lært at leve livet til det fulde med alt hvad det indebærer af personlig frihed. I mit spejlbillede ønsker jeg at se en kvinde… ikke en mand, der ser ud som en kvinde. Jeg er i forvejen træt af at blive kigget på, som om jeg var en alien… jeg har ikke brug for at blive mindet om, HVORFOR folk kigger sådan på mig.
Derfor har jeg heller ikke lyst til at min blog skal blive et samlingssted for transvestitter. Jeg har ikke lyst til at blive opført på alle mulige lister over transblogs, for min blog er ikke tiltænkt en rolle som transblog, selvom den naturligt nok handler meget om netop det kønsoverskridende element. Samtidig vil jeg ikke lave om på min blog, fordi det er min blog, og den skal indeholde mine tanker og værdier. Det eneste, jeg kan og vil gøre, er at moderere kommentarerne. Det har jeg også gjort fra start af. Diverse selv-promoverende kommentarer bliver frasorteret. Kommentarer som f.eks. “jeg elsker at gå i kjole ned ad Strøget” og kommentarer, som har en mere seksuel karakter, bliver frasorteret med hård hånd. Min blog skal være et rart sted at opholde sig, så hvis man kun bruger den for at promovere sine egne trans-lyster, så kommer man ikke igennem med det. Der er andre blogs og websites, hvor man kan gøre det.
jeg har den instiling at ort trans ikke eksister tøj er tøj det er personen der har det på der bestemmer jeg kalder det unisex tøj hvis man ka li det så gå i det det bestemmer man selv
Jeg ELSKER din blog, især fordi du åbner for en side af livet, der ellers er lukket for mig. Du er så ærlig, åben og modig!
Men måske er der andre i en forvirret situation (måske lignende din), der ikke er så åbne, ærlige og modige? Måske er det dem, der har brug for din blog. Måske føler de sig lidt mindre ensomme eller måske inspirerede af, hvordan du håndterer dit liv og dine tanker? Så det ikke er dig, der bliver sat i bås med andre, men dig, der bliver en inspiration for andre – hvoraf nogen måske kalder sig transvestitter – der har brug for, at der er nogen, der tænker bare lidt som dem?
Jeg skal ikke kunne sige det, og måske er det noget helt andet, der ligger til grund for dit indlæg. Men jeg bliver i hvert fald inspireret af dig til at tænke over mit eget liv, min egen rolle, mit eget mod og min egen reaktion på mennesker, der er anderledes fra mig selv.
I øvrigt: Fingeren til selvpromoverende kommentarer! Jeg er så trææææt af dem!
(Skulle man smide et “You go girl” ind her?
Jeg er en forholdsvis ny læser af din blog, og har med glæde læst dine nye og gamle blog-indlæg og beundret dit mod og din ærlighed.
Jeg er dog lidt forbavset over din frustation ved at du og din blog blive “forbundet” med transvestitter og transeksuelle? Det virker en smule pudsigt at du, som selv stræber efter accept og forståelse, ikke åbner dine arme op for andre med samme sag?
/ Dina
@Stine: Taaak Stine
Hvis jeg kan være inspiration på nogen måde for dig, så er det nok det smukkeste kompliment, jeg længe har fået! Og jeg elsker i øvrigt også din blog. Jeg elsker dine skønne illustrationer, og er bare dybt misundelig på dit talent! Savner allerede dit TeenTema 
(Også svar til Dina:) Jeg er kun glad, hvis jeg på nogen måde kan give mod til andre i en lignende situation. Hvis jeg kan afhjælpe andre den frustration, jeg selv har oplevet, så er det fantastisk og en stor glæde for mig. Jeg har bare ikke brug for at sidde i en rundkreds med andre i samme situation, fordi jeg føler mig ikke hjemme i den definition. Det, jeg prøver at sige er, at jeg ikke selv kan identificere mig med transvestitter. Rent definitionsmæssigt er jeg nok transseksuel, selvom jeg hader definitioner og etiketter. Og netop fordi jeg hader etiketter, har jeg ikke brug for at blive sat i bås som hverken det ene eller det andet. Jeg er modstander af, at alle skal have en eller anden form for etiket på sig… hvad enten man er homo-bi-hetero-trans-whatever. Jeg ønsker IKKE at blive sat i bås. Jeg er mig!
Min frustration er affødt af en række kommentarer, som helt klart mest havde til formål at promovere sig selv. Kommentarer, som havde et klart seksuelt indhold, og fra folk, som tydeligvis ikke forstår, hvad min blog og mine tanker egentlig handler om.
Smadder godt indlæg du der kom med. At følge din blog, hvad jeg tidligere har skrevet, at jeg har gjort længe, er spændende ,alt den stund at du repræsenterer mange i din situation, som ikke vil sættes bås, men bare have lov til at leve deres liv som de selv ønsker det uanset om de er det ene eller andet. Din blog er inspirerende og fornyende og meget konstruktiv/ livsbekræftende at læse. Dit mod og ønske om et liv som du føler dig! Er misundelses værdigt.Det affærdiger dyb respekt at du tør stå ved, hvem du er inderst inde selvom det ydre kan sætte “ dumme ekspedienter“ i forlegenhed.Men det er deres problem. Du er helt dig selv og det skal du være stolt af.
Etiketter er jo opfundet af mennesker for, nemlig at sætte i bås!Det er slet ikkke et ukendt fænomen her på nettet at promovere sig selv som det ene eller andet, sansynligvis et frustreret forsøg på at stive sig selv af, men det hjælper jo ikke det fjerneste hvis man ikke gør noget ved det og kommer ud af sin skal, og lige netop der er du en inspirator. derfor bliver din blog læst af både drengepiger, pigedrenge og piger.
Hilsen en pigedreng Lone
Tusind tak for den smukke kommentar! Det glæder mig rigtigt meget at høre, at min blog kan bruges som inspiration. Det er vel det allersmukkeste kompliment, man kan få som blogskribent. Jeg havde det rigtigt skidt som både barn og ung, så hvis jeg kan hjælpe bare en enkelt i den alder til at få det bedre, så er det arbejdet værd.
Er simpelthen nødt til at sige, at jeg har det på fuldstændig sammen måde. Jeg er selv en feminin dreng, og mange sider af mig selv, kan jeg bedst identificere med kvindeverdenen – går f.eks. kun i kvindefodtøj, medens jeg på andre områder er meget drenget – elsker teknik osv. (uddannet ingeniør)
Jeg vil helst heller ikke identificeres med trans’erne da jeg på ingen måde føler mig som en del af dem – overhovedet!!
Godt indlæg…. Det rammer lige i øjet!!!
/Morten
Hej Morten.
Tak… det er sgu rart at vide, at jeg ikke er den eneste
Jeg har ellers følt mig ret alene, for de fleste plejer at spørge, hvorfor jeg dog ikke melder mig ind i en forening, eller på anden måde søger efter ligesindede. De færreste forstår, hvorfor jeg ikke har brug for det. Så tak 
Dina,
jeg forstår nu godt at Allan ikke vil have etiketter på sig. En kvinde kan gå i hvad hun vil men ifører en mand sig en feminin beklædningsgenstand, så er man straks afviger og skal have alle mulige betegnelser sat på en. Det er jo bare tøj for faen.