Jeg har i lang tid tænkt på, at jeg godt kunne tænke mig en tatovering. Men jeg synes, det er en stor beslutning. Sådan en har det jo med at sidde fast på en. For en nogle år siden blev det jo moderne med en tatovering på lænden, så jeg tænkte, at jeg også ville have sådan en. Men jeg var meget usikker på motivet. Så usikker, at jeg aldrig kom videre med det. Og nu har jeg tabt lysten til en tatovering lige dér… de bliver jo kaldt “Amager nummerplade” overalt.
Men nu har jeg besluttet mig. Jeg vil have en tatovering på venstre håndled. Jeg er lidt usikker på detaljerne i motivet, men det overordnede skal på plads. Der skal stå “Carpe Diem”, og så skal der være et hjerte, hvor nederste spids af hjertet udgøres af et kvindetegn. Om Carpe Diem skal stå inde i hjertet eller et andet sted, har jeg ikke lagt mig fast på. Jeg regner med at tage ud til en tatovør og få nogle idéer derfra. Her er et forslag, lavet af en veninde, for jeg kan ikke selv finde ud af Photoshop
Det er i hvertfald den overordnede idé. Om det lige bliver sådan, det kommer til at se ud, ved jeg ikke, men det er ikke helt ved siden af.
Bloggen her kører på WordPress. Rigtigt fedt system, som både er brugervenligt og fuld af funktioner. Og egentlig er det jo synd ikke at benytte nogle af alle de funktioner, der er mulighed for. Det svarer jo til, at man køber en dyr bil med aircondition, cruisecontrol, automatisk dit-og-dat… og så i øvrigt kun bruger den til at køre ned til bageren søndag morgen.
Jeg vil lege lidt med mulighederne i den kommende tid. Så hvis udseendet af denne blog ændrer sig lidt, så er det altså kun mig, der leger
Jeg ved ikke, om jeg har læst for mange og for meget, men jeg synes, jeg er ved at være træt af at læse modeblogs. Det virker som om, alle alligevel kan lide det samme. Så er det en ugle-halskæde, som alle snakker om og bare MÅ have. Så er det en YSL ring, som alle taler om og viser billeder af. Og mange blogs har indgået aftaler med firmaer, hvilket i mine øjne gør dem partiske. Jeg har svært ved at tro, at en blog, som indgår en aftale med f.eks. et tøjmærke, ville kunne tale nedsættende om det mærkes produkter.
Der er dog stadig nogle enkelte blogs, som jeg fortsat vil følge med i. De har det til fælles, at de ikke kun handler om mode, men har en kant af en eller anden art:
Trés Chic Clique. Skrives af Katrine Krøjby, en supersej pige på kun 19 år. Udover at hun er gudesmuk, så er hun først og fremmest supersej af en 19-årig at være.
Fashionista514. Makeup artist fra Canada, som har en fantastisk burlesque stil a’la Dita von Teese.
Love Maegan. Laver nogle fede do-it-yourself projekter.
Come over to the dark side we have candy. Den længste titel på en blog, jeg har set Sej pige fra Holland, som har en fed (men ret sort) stil. Hun har en superfed skosmag!
Fashionsnag. Skøn amerikaner med de skønneste outfit billeder. Og… de feeeeedeste sko!
SidneyLise. Nok den sjoveste blog, man kan følge med i. To friske danske tøser med et skævt syn på stort set alting. Man keder sig aldrig i deres selskab.
StineStregen. Dansk kvinde, der tegner de skønneste og sjoveste illustrationer.
Min favorit over alle: Kandee the make-up artist. En fantastisk inspirerende amerikansk kvinde som, udover at skrive om makeup, inspirerer med sit syn på livet og kærlighed.
Og så følger jeg med i en lang række andre blogs, som har en mere emnemæssig karakter.
Men de almindelige se-det-tøj-jeg-har-på-i-dag-blogs bliver jeg træt af i længden. Der er for lidt kød på, når det kun drejer sig om tøj og om de blog events, de deltager i.
Her på bloggen skriver jeg selvfølgelig mest om mine feminine sider. Det er jo dét, der gør mig lidt anderledes. Hvis jeg kun havde maskuline sider, så var jeg jo… øh… normal. Men den seneste tid har jeg tænkt meget på mine maskuline sider, for det gik op for mig, at jeg egentlig er lidt flov over dem. Når jeg tager mig selv i at blive ivrig over noget typisk maskulint, så føler jeg, at det er forkert. Hvilket jo egentlig er noget pladder, for det indikerer jo at jeg prøver at indordne mig under en normalitet. At jeg SKAL føle feminint altid for at passe ind i mit eget billede. Men jeg gør jo netop en dyd ud af, at der ikke findes en normalitet, så hvorfor være flov?
Min maskuline side giver sig til udtryk bl.a. i interesser. Jeg elsker IT og gadgets i alle afskygninger. Teknik og videnskab. Spil og hifi. Egentlig alt, hvad der kræver strøm. Og på lige dét område føler jeg mig egentlig lidt unormal, for jeg identificerer mig med kvinder, og det er de færreste kvinder, jeg er stødt på, som deler den interesse. Men jeg skal vel også have lidt at tale med fyrene om
I øjeblikket sker der faktisk ret meget på gadget-fronten:
Apple har lanceret iPhone 4. Jeg har i forvejen en iPhone 3GS, så jeg skal ikke have 4′eren. Men nice… dét er den sgu!
Microsoft har annonceret Kinect til Xbox 360. Et system som involverer dig direkte i spillene ved at filme og scanne dine bevægelser.
Nintendo kommer med 3DS… efterfølgeren til DSi. Håndholdt spillekonsol hvor øverste skærm er i 3D (uden briller).
Google har annonceret Google TV. Den er jeg ret spændt på. Det er et mediecenter med meget mere.
Det er mine interesser… jeg vedkender dem… og jeg er ikke flov Så på den maskuline side elsker jeg teknologi, IT og gadgets. På den feminine side elsker jeg tøj, sko, smykker og makeup. Simpel har jeg aldrig været… til gengæld er jeg nem at snakke med
Jeg er PISSESTOLT af mig selv, hvis jeg skal være ærlig. For få år siden turde jeg ikke gå ud i en bare lidt feminin farve bluse. I dag gjorde jeg, som jeg skrev om i går. Jeg tog de høje wedges på ind til byen… og på arbejde. Jeg var mest nervøs for, hvad de ville sige og tænke på arbejdet. Der var kun ros! Jeg har bare verdens dejligste kolleger <3
Det blev også til et besøg hos frisør Saxkjaer. Jeg kender ejeren af de to saloner, så hun kendte alt til min situation. Hun er på ferie i øjeblikket, men hun havde snakket med Mille, som blev sat ind i situationen. Jeg blev modtaget totalt afslappet og naturligt. Salonen er rigtig hyggelig, og pigerne er vildt søde. Der blev ikke kigget skævt til mig på nogen måde. Det var jeg ellers lidt bekymret for på forhånd. Det var en superfed og afslappende oplevelse, så jeg glæder mig til at få Mille til at stå for mit hår. Jeg lader hende bestemme… sådan mere eller mindre Det gjorde bare lidt ondt at se, at der blev klippet lidt af længden… men hun sagde, at det blev hun altså nødt til, så det måtte jeg jo bide i mig. Og det er da også blevet vildt flot. Fra at nakken lignede en slatten rullepølse er der nu kommet etager i.
Og nej, der kommer ikke billeder… endnu. Håret skal først blive lidt længere
I morgen skal jeg til frisøren. Det er første gang i maaaange år… nok over 10 år. I de år har jeg haft karseklippet hår, som jeg selv har klippet med maskine. Men jeg syntes jo ikke, at det ultrakorte hår passede til at jeg blev mere og mere feminin, så det sidste halve år har håret fået lov at gro.
MEN… det er ikke det, jeg hentyder til i overskriften. Jeg har nemlig besluttet mig for, at i morgen sker det… i morgen er dagen. I morgen tager jeg et par høje sko på… på arbejde. I myldretiden. Det bliver ikke stilletter… det bliver disse:
De er ikke så grænseoverskridende, så jeg tænkte, at jeg nok kunne klare det uden at få et nervesammenbrud Derudover så jeg et interview med Lady Gaga her til aften. Hun er så pissesej! Hun blev mobbet som ung, og valgte derfor at gå foran for at vise, at det er ok at være anderledes.
Men hvad har frisøren med historien at gøre spørger du? Jo, det er hele omdrejningspunktet. Jeg kender ejeren af salonen, og hende har jeg snakket meget med omkring det feminine og ønsket om at få mere feminint hår. Hun er godtnok på ferie, men hun har orienteret hende, der skal ordne mit hår, om mig. Derfor vil jeg jo være mig selv i morgen, så hun bedre kan danne sig et indtryk af min væremåde og stil.
Er faktisk skide spændt på i morgen. Både på turen, om nogle på arbejdet kommenterer skoene og på frisøren.
I øvrigt er der en lumsk bagtanke bag at jeg skriver det her på bloggen. Hvis jeg fortryder i morgen tidlig, så bliver det pinligt at skulle fortælle nogle, der måtte have læst dette, at det ikke blev til noget alligevel
Det er i hvertfald den overordnede idé. Om det lige bliver sådan, det kommer til at se ud, ved jeg ikke, men det er ikke helt ved siden af.
Her på bloggen skriver jeg selvfølgelig mest om mine feminine sider. Det er jo dét, der gør mig lidt anderledes. Hvis jeg kun havde maskuline sider, så var jeg jo… øh… normal. Men den seneste tid har jeg tænkt meget på mine maskuline sider, for det gik op for mig, at jeg egentlig er lidt flov over dem. Når jeg tager mig selv i at blive ivrig over noget typisk maskulint, så føler jeg, at det er forkert. Hvilket jo egentlig er noget pladder, for det indikerer jo at jeg prøver at indordne mig under en normalitet. At jeg SKAL føle feminint altid for at passe ind i mit eget billede. Men jeg gør jo netop en dyd ud af, at der ikke findes en normalitet, så hvorfor være flov?
Nyeste kommentarer