Mange mennesker bekymrer sig over stort og småt. Det kan være økonomi, job, fremtid, helbred, kærlighed… you name it. Men hvorfor bekymrer vi os? Er det egentlig ikke spild af tid og kræfter at bekymre os? Det, vi bekymrer os over, bliver ikke lettere af at vi bekymrer os. Det løser sig heller ikke ved at vi bekymrer os. Økonomien bliver ikke bedre over at vi ligger søvnløse om natten. Jobbet bliver heller ikke mindre stressende.

I mine øjne drejer livet sig om, at man skal nyde det og have det godt. Hvorfor skulle der egentlig også være noget andet mål? To oplevelser har haft betydning for mit livssyn… to i sig selv små oplevelser, men som var stærke i sig selv. For mange år siden sad jeg og læste nyheder på tekst-tv som så ofte før. En af nyhederne sprang i øjnene. Et ungt par var blevet dræbt på motorvejen en formiddag, da en lastbil væltede ned over deres bil. Af en eller anden årsag kom jeg sådan til at tænke på, at de her to unge mennesker sad formentlig den morgen og spiste morgenmad. De sad måske og snakkede om dagen, om hvad de skulle have at spise om aftenen og om den kommende weekend… uden at være klar over, at de ganske kort tid efter ville være døde.

Det gjorde stort indtryk på mig, for det fik mig til at tænke på, at ingen af os ved, om vi er i live om en halv time. Ingen ved om vi lever i morgen. De fleste mennesker har svært ved den tanke, og vil helst ikke tænke den. Det er egentlig synd, fordi når man når til den erkendelse, så åbner man også øjnene for livet. For hvorfor gå og have det skidt og bekymre sig, når vi alligevel ikke ved, hvorlænge i lever? Hvis jeg dør i morgen, så gider jeg ikke bruge de sidste timer på jorden med at bekymre mig og have det skidt.

Den anden oplevelse, som har fået en stor betydning for mig er, at jeg stiftede bekendtskab med Randy Pausch. Han var en professor på Carnegie Mellon University i USA. I september 2006 blev han diagnosticeret med cancer i bugspytkirtlen. Han fik at vide, at han havde 3 måneder tilbage at leve i. Hvad gør man med sådan en besked? Især når man er gift og har 3 små børn? Han fandt energi til at skabe et to timers foredrag, som i dén grad var livsbekræftende. Via Oprah og Youtube blev han en stor lysende stjerne, og det nåede han at opleve inden han døde i juli 2008.

Randy Paush betyder meget for mig, fordi selv med den forfærdelige dom hængende over hovedet var han i stand til at skabe inspiration og håb for andre. Hans livsfilosofi går netop ud på at man skal have det sjovt i alt, hvad man foretager sig. Et fantastisk eksempel kommer han selv med under hans foredrag. Han havde lige købt ny bil… en åben convertible. Han skulle hente sine nevø og niece. De fik at vide af deres mor, at nu skulle de passe godt på Randy’s nye bil. De brød sammen af grin, da Randy derefter åbnede en Cola og hælte alt indholdet ud på bagsædet… for som han sagde: Det er jo kun en ting.

Heri ligger hele min livsfilosofi. Hvis en mand, med kone og 3 børn, kan bibeholde livskvalitet, humør og livsglæde med en dødsdom hængende over hovedet, så burde vi skamme os over alt det, vi beklager os over i dagligdagen. Hvis der er noget, der ikke passer dig i dit liv, så lav det om! Hvis dit job stresser dig, så sig op eller find et andet. Er kæresten smuttet, så nyd friheden som single, og se de muligheder, som dét giver dig. Er du blevet syg, så find glæde og lykke i det, du stadig kan klare. Og fremfor alt: Sørg for at have det sjovt, uanset hvad du foretager dig, for du ved ikke, om du lever om en halv time.

Nyd livet og lev det!!!!