Nu tager jeg selvfølgelig ikke den slags seriøst. Eb.dk hører i forvejen ikke til blandt de seriøse nyhedshjemmesider. Men alt hvad der er med til at fastholde mennesker i en rolle er jeg jo imod. Og er egentlig også imod tåbelige lister lavet af journalister, der tilsyneladende keder sig på arbejdet.

Det er for nemt at sige, at det ikke er fint for en kvinde at bøvse sit eget navn. Er det fint for en mand da? Det er vist kun Karl Mar Møller, der kan synes det. Den samme mand, som hævder, at drenge bliver bøsser af at sidde ned og tisse… ak ja.

Om 2 måneder og 3 dage har jeg fødselsdag. Jeg er en gammel nar på 40 år snart. Fatter det ikke. Det er en underlig følelse, for jeg føler mig slet ikke som en på 40 år. De fleste på min alder er meget mere ‘sat’ end jeg er. De har kone/mand og børn, parcelhus med en lille have, en Volvo, vovse og måske campingvogn. Jeg har alderen og vovsen. Det er jeg nu godt tilfreds med. Mit hjem bærer nok også præg af, at jeg er en umoden ungkarl. Og fordi jeg er så ‘u-sat’ som jeg er, så medvirker det nok også til at jeg stadig føler mig s0m en på 25 år. Det faktum at de fleste i min vennekreds er yngre end mig, hjælper sikkert også på det.

Jeg håber ikke, jeg nogensinde bliver moden!

En lille intro:

Ahhh… genial personsammensætning. Og sjovt nok får den mig til at føle, at det er helt i orden at være lidt nørdet. Det har jeg ellers prøvet at skjule hele livet. Og når en veninde minder mig om, at hun elsker nørder og det at være nørdet… der er også noget tiltalende ved mennesker, som interesserer sig brændende for noget.

Så en lille salut for jer (os) nørder derude!

Jeg var ret godt tilfreds med mine negle. De havde en god længde, ingen flosser og god form. Så jeg måtte lige tage et billede, for jeg vidste, det ikke ville vare længe. Dagen efter flækkede pegefingerneglen… DOH!!!! Nogle gange spekulerer jeg på at få kunstige negle. En kollega havde engang kunstige negle, og det så vildt flot ud. Dyrt… men lækkert! Og så holder de længere end ens naturlige negle.

Når jeg hører om sådan noget, så kommer jeg altid til at tænke på, hvor skrøbeligt livet er. At vi ikke ved, hvornår det ender. Og det er jo i sig selv godt, at vi ikke ved, hvornår det ender… men er det ikke sundt at tænke på det engang i mellem? Det får alle ens problemer til at stå i et andet lys. Hvis en af pigerne frygtede at starte i en ny klasse efter sommerferien… var det så ikke spild af frygt og følelser, når man tænker på, hvad der skete efterfølgende?

Jeg har et meget nede-på-jorden synspunkt på livet og døden. Jeg vil leve livet mens jeg har det, for jeg ved ikke, om jeg stadig lever om 10 minutter. Og derfor lever jeg som om, nuet er mit sidste, hvad end det så er 2 minutter, 10 dage eller 35 år. Betyder det så, at jeg ikke har nogle bekymringer overhovedet? Nej, selvfølgelig ikke. Men det betyder, at hver gang, jeg tager mig selv i at bekymre mig om noget, så husker jeg lige mig selv på min leveregel… lev livet mens du har det, for du ved ikke, hvor længe du har det. Og pludselig får bekymringen en helt anden betydning. Jeg retter ryggen, tager en dyb indånding, og pludselig dufter blomster bedre end nogensinde. Et regnvejr dufter skønt og friskt, ens venner og familie får en kærlig tanke og man får lyst til at sprede armene ud og synge sin yndlingssang HØJT, for man bekymrer sig ikke om hvad folk måtte tænke. Man går ud og køber lige præcis dén ting, man længe har drømt om, men ens fornuft havde succes med at holde en tilbage. Man siger til sin bedste veninde: “Jeg elsker dig!”

Gør mig en tjeneste: Lev livet! Uanset hvordan din situation ser ud lige nu, så fryd dig over de positive ting, du har i dit liv. For hvem ved, hvor længe du har dem?

Og jeg fik da også købt lidt guf:

Taske og armbånd til henholdsvis kr. 350,-  og kr. 25,- . Jeg havde ikke lige fået det beskyttende papir af hankene… det tænkte jeg først på bagefter, men jeg var for feriedoven til at fjerne det og tage et nyt billede

Miss Sixty jeans til kr. 250,-. Jeg tager et billede en dag, jeg har dem på, så man bedre kan se dem. Det er et par skinny jeans med en fed rynkeeffekt forneden.

Og her i dag har jeg surfet rundt på Nelly.com og forelsket mig! En lækker, lang trøje fra Only og skønne øreringe. Skal/skal ikke… jeg har aldrig købt tøj over nettet før, for jeg er altid usikker på størrelsen. Men det ender nok med, at jeg gør det

Cardigan i en superfed pink farve. Den er superlækker, fordi den går ned om rumpen, og har en fed rynkeeffekt bagpå. T-shirten, jeg købte, er den hvide med print. Den er langt federe i virkeligheden. Udover de viste ting, så blev det også til et par leggings og en t-shirt. De er ret basic i det, så det er vist ikke så nødvendigt at vise billeder af dem

I morgen skal jeg så på shoppetur igen. Jeg skal med 2 veninder ned til noget outlet salg i Ringsted. Det bliver SÅ fedt! Hvis jeg køber noget, så skal jeg nok tage billeder af det.

Mmmmmm… elsker at shoppe!!!!!!!!

Nu har jeg overvundet noget af min frygt ved at gå i højhælede sko. Det har jeg gjort nogle gange, og ja, nogle har da kigget, men jeg var faktisk ligeglad. Så nu tænker jeg, at mit næste store projekt er at udvide mine muligheder hvad smykker angår… især øreringe. Sjovt nok har jeg ikke turde være så eksperimenterende med øreringe. Det har altid været almindelige runde creoler, mest i sølv. Diameteren er til gengæld vokset stødt igennem årene… som om jeg har brugt diameteren som genvej til at øge modet. Men jeg har altid haft en stor svaghed for øreringe, så jeg ville jo gerne kunne være lidt mere kreativ. Har lige støvet lidt rundt på nettet, og har fundet nogle, jeg riiiigtigt gerne snart vil samle mod sammen til:

Jeg beklager for den dårlige collage… Photoshop er ikke lige min stærke side De små hjerteøreringe ville jeg sagtens turde… de er ikke så store. Jeg synes bare, de er rigtigt søde. De to par med sort baggrund er fra Julie Sandlau. Elsker hendes stil!

I min lille verden identificerer jeg mig med biologiske kvinder. Jeg føler mig som en kvinde indvendigt, men er klar over, at jeg ikke ser sådan ud udvendigt. Jeg har ikke brug for gang på gang at blive mindet om, at det indre ikke følger det ydre. Derfor lever jeg bedst i min egen lille forestilling om, at jeg ikke er sådan. Men derimod at jeg bare er en kvinde i en mandekrop, som har lært at leve livet til det fulde med alt hvad det indebærer af personlig frihed. I mit spejlbillede ønsker jeg at se en kvinde… ikke en mand, der ser ud som en kvinde. Jeg er i forvejen træt af at blive kigget på, som om jeg var en alien… jeg har ikke brug for at blive mindet om, HVORFOR folk kigger sådan på mig.

Derfor har jeg heller ikke lyst til at min blog skal blive et samlingssted for transvestitter. Jeg har ikke lyst til at blive opført på alle mulige lister over transblogs, for min blog er ikke tiltænkt en rolle som transblog, selvom den naturligt nok handler meget om netop det kønsoverskridende element. Samtidig vil jeg ikke lave om på min blog, fordi det er min blog, og den skal indeholde mine tanker og værdier. Det eneste, jeg kan og vil gøre, er at moderere kommentarerne. Det har jeg også gjort fra start af. Diverse selv-promoverende kommentarer bliver frasorteret. Kommentarer som f.eks. “jeg elsker at gå i kjole ned ad Strøget” og kommentarer, som har en mere seksuel karakter, bliver frasorteret med hård hånd. Min blog skal være et rart sted at opholde sig, så hvis man kun bruger den for at promovere sine egne trans-lyster, så kommer man ikke igennem med det. Der er andre blogs og websites, hvor man kan gøre det.

Totalt afslappet… det er jo ferie. På et tidspunkt går jeg forbi en ekspedient (!), og jeg kan høre, at han i det samme fniser. Det gør mig lidt knotten, for hvordan kan han fnise af en kunde? Udover at det generelt er ret ufint at fnise, pege og grine ad andre, så må man da forvente at en ekspedient i en butik besinder sig når han er på jobbet? Jeg mener ikke, jeg så decideret outreret ud. Ja, jeg bar leggings… so what? Om man kan lide sådan som jeg så ud eller ej er irrelevant. JEG kan lide det, og det er ærlig talt det eneste vigtige, når det drejer sig om MIT tøj. Man kan tænke, hvad man vil. Men lad dog være med at grine åbenlyst.

Men dér, hvor jeg kan mærke en positiv udvikling er, at jeg ikke længere bliver ked af det. Jeg bliver sur, men ikke ked af det. Og det er en sejr!